Vejledning til dataudveksling
Denne vejledning forklarer hvordan felter i LER 2.0-datamodellen udfyldes, om de er obligatoriske, og om værdier skal komme fra en fast værdiliste. Vejledningen er genereret direkte fra Ledningsejerregistrets officielle datamodel og opdateres automatisk, når modellen opdateres.
Nogle felter er kun påkrævet i særlige situationer – fx afhængigt af om ledningen er etableret før eller efter skæringsdatoen 1. juli 2023, eller om en rørledning har cirkulært tværsnit. Den konkrete betingelse for det enkelte felt vises direkte under badgen i tabellen.
Bemærk: for rørledninger (vand, spildevand, gas, olie, fjernvarme) skal geometrien normalt have en kendt Z-koordinat (dybde/højde), når den indberettes efter skæringsdatoen. For el- og teleledninger er det nok med enten en vejledende dybde eller en Z-koordinat.
Nogle felter skal udfyldes med en værdi fra en fast liste. Klik "Se værdiliste" i tabellen for at se de gyldige værdier og deres betydning. Enkelte lister tillader også en fri "andet: ..."-værdi, hvis den rigtige værdi ikke findes på listen.
Brug gerne en GPS-skabelon, så LER-attributterne kommer med fra start.
Indlæs GPS-filen i Indmåling til LER 2, eller brug en af vores gratis GIS-skabeloner (foreløbig et begrænset udvalg), så felterne matcher LER 2.0 fra start.
Tjek gerne dine data med qLER's LER2 Validering-plugin til QGIS, inden du afleverer.
Definitioner, betingelser og værdilister er hentet fra LER's officielle datamodel, version 2.2.0, og er gengivet ordret. For enkelte felter har LER kun en pladsholder som definition ("se billede på diagram"). Her har vi i stedet skrevet feltets betegnelse eller note fra datamodellen. Datatyper og måleenheder i kolonnen "Værdier / datatype" er vores formulering ud fra datamodellen.